FREJA udsender årets første nyhedsbrev


Read in English

Kære læser

Vi er trådt ind i forårsmånederne og ser frem mod lysere og varmere tider. Aktivitetsniveauet er højt hos FREJA og det glæder os, at vi kan være med til at opretholde forsyningssikkerheden og servicere vore kunder.

Vi vil i årets første nyhedsbrev fortælle lidt om, hvad der rør sig i vores del af transport- og logistikverdenen. FREJA har pr. 1. februar budt velkommen til Morten Bruun-Kristensen, der tiltrådte positionen som Logistics & Healthcare Director i Danmark. Vi har et ønske om at udbygge vore logistikaktiviteter, og det glæder os derfor at have Morten med i teamet, der står for at gennemføre dette.

Trafiksikkerhed ligger FREJA meget på sinde. Derfor er vi glade for at være en del af ITDs kampagne, som hedder ”Bliv væk fra lastbilens højre fordæk”. Læs mere i nyhedsbrevet omkring dette tiltag, som strækker sig over det meste af 2021.

Hos FREJA har vi stor glæde af at lade softwarerobotter overtage manuelle rutiner og dermed frigøre mere tid til medarbejderne. Senest er en daglig rutine i vores indenrigsafdeling blevet automatiseret. I en af artiklerne fortæller medarbejderne i afdelingen, hvilken betydning det har haft for deres arbejde.

Som vi fortalte i sidste nyhedsbrev, har FREJA fusioneret med SDK og en sammenlægning er nu i gang. Vi har budt velkommen til nye kolleger på vores lokationer i Stilling og Taastrup, og vi glæder os til at præsentere de muligheder, det nye FREJA kan tilbyde.

Tak for din interesse for FREJAs nyhedsbrev. Jeg ønsker god fornøjelse med læsningen.

Jan Sunde

Managing Director Denmark
+45 4060 5600
+45 9670 5005
jsu@freja.com

Ny stærk spiller på transportmarkedet

Fusionen er nu godkendt af de relevante konkurrencemyndigheder og en sammenlægning er i gang.

I sidste nyhedsbrev fortalte vi, at FREJA Transport & Logistics Holding A/S fusionerer med SDK A/S, der ejes af USTC. Fusionen er nu godkendt af de relevante konkurrencemyndigheder, og vi har derfor påbegyndt en sammenlægning af de to enheder. Medarbejderne fra SDK Logistics i Jylland er flyttet ind hos FREJA i Stilling, og medarbejdere fra SDK Logistics Køge er flyttet ind hos FREJA i Taastrup.

I en overgangsperiode vil vi stadig arbejde i to selskaber, men vi forventer at være fuldt integreret og have sammenlagt selskaberne pr. 01.05.21.

Sammenlægningen betyder, at alle FREJAs nuværende forretningsenheder fusioneres med SDKs logistikselskaber til en ny enhed under navnet FREJA Transport & Logistics. Selskabets samlede størrelse betyder, at vi kommer til at stå stærkt med kompetencer og viden fra erfarne medarbejdere fra både SDK og FREJA.

Vi vil løbende udvikle vores forretningsområder og præsentere nye muligheder for vore kunder. Ønsker du at høre mere om de muligheder, det nye FREJA er i stand til at tilbyde, er du velkommen til at kontakte Franz Andersen.

Franz Andersen

Sales Director Denmark
+45 5234 5030
+45 9670 5030
fas@freja.com

FREJA benytter softwarerobotter til at optimere interne processer

Hos FREJA stræber vi altid efter at give den bedste service til vores kunder. Der arbejdes hårdt på at finde nye og forbedrede løsninger, og vores medarbejdere er i tæt dialog med kunder for at få bedre indblik i deres udfordringer og en større forståelse for deres behov. For at kunne give kunderne den optimale service, arbejdes der ligeledes fokuseret på at optimere interne processer. Des bedre de interne processer er, des mere tid er der til at hjælpe kunderne.

Der investeres en masse tid og ressourcer på IT og teknologi, og vores medarbejdere arbejder aktivt på at identificere manuelle processer, der kan automatiseres ved hjælp af softwarerobotter. Senest har indenrigsafdelingen i Stilling fået automatiseret en manuel opgave, som har sparet dem 20 minutter hver dag – tid som i stedet kan dedikeres til kunderne. Før implementeringen af den automatiske løsning, skulle afdelingen hver morgen manuelt gennemgå en kundes bookinger for den pågældende dag. Afdelingen slog dagligt omtrent 50 bookinger op i systemet for at tjekke deres status, og undersøge om der var nogle afvigelser, men nu foregår denne proces helt automatisk.

”Det er fantastisk, og en stor hjælp for os, at denne proces er blevet automatiseret. Hver morgen, når robotten har gennemgået bookingerne, får vi tilsendt en e-mail med et overblik over hvilke sendinger, der kræver vores opmærksomhed. På den måde kan vi hurtigt give besked til kunderne og dermed være proaktive, og vi kan komme i gang med at løse dagens udfordringer og opgaver”, forklarer FREJAs Kenneth Hornstrup Andersen, Operational Manager Stykgods.

Softwarerobotten, som udfører dette arbejde, skaber dermed værdi for både kunder, såvel som medarbejdere. Robotten har løst en triviel arbejdsopgave for teamet som ikke blot sparer tid, men også reducerer risiko for fejl i og med, at det hele er automatiseret.

Group Finance Business Partner i FREJA, Alexander Skaarup Kristensen, fortæller: ”Vi arbejder kontinuerligt på at identificere arbejdsopgaver, som kan udføres ved hjælp af robotjobs. Nogle opgaver er mere komplicerede end andre, men lykkes det, kan vi i sidste ende eliminere trivielle opgaver, reducere fejl, spare tid og give vores kunder en bedre service, fordi vi kan være proaktive”.

Franz Andersen

Sales Director Denmark
+45 5234 5030
+45 9670 5030
fas@freja.com

FREJAs nye Logistics & Healthcare Director, Morten Bruun-Kristensen, er blevet taget godt imod af nye kolleger i FREJA. Fra venstre: Doris Lykke Spottag, Dorte Hansen, Morten Bruun-Kristensen, Natasja Dahl Hansen, Nadja Kuhlmann og Per Olsen.

FREJA byder velkommen til ny Logistics & Healthcare Director i Danmark

FREJA kunne d. 1. februar i år byde velkommen til Morten Bruun-Kristensen, som tiltrådte positionen som Logistics & Healthcare Director i Danmark.

Morten har senest været hos GEODIS, og han har over 20 års erfaring inden for transport- og logistikbranchen. De sidste 12 år har han arbejdet specifikt med Pharma & Healthcare Logistik, både hos producenterne og som konsulent og leverandør til industrien, hvor hans primære fokus var på forretningsudvikling, strategi og forsyningskædeledelse.

Om at starte hos FREJA udtaler Morten: ”Jeg er blevet taget rigtig godt imod af alle kolleger rundt omkring, og det er en fornøjelse at være en del af FREJA. Der er ingen tvivl om, at FREJAs faciliteter og ekspertise inden for håndtering af Pharma & Healthcare produkter er på et meget højt niveau, og det er vigtigt, at vi hele tiden ser potentialet i forretningen og udvikler os i samarbejde med vores kunder, hvilket jeg ser frem til”.

Også på lageret har Morten fået en varm velkomst. Fra venstre: Christian Risegaard, Morten Bruun-Kristensen, Dennis Nielsen og Mads H. Larsen

Mortens rolle indebærer intern og ekstern forretningsudvikling, samt den daglige ledelse af logistikmedarbejderne i kundeservice og på vores 3PL og Pharma & Healthcare lager. Han har gennemgået et intenst introduktionsforløb, hvor han blandt andet har været rundt på de forskellige lokationer for at hilse på alle de nye kolleger, samt fået et godt indblik i arbejdsprocesserne.

”FREJA har et ønske om i den nærmeste fremtid at udbygge aktiviteterne inden for 3PL og Pharma & Healthcare segmentet, medicinsk udstyr, samt logistikaktiviteterne for industri-, byggeri- og detailgods på vores lokationer i København og Aarhus, og vi er glade for at have Morten ombord til at facilitere dette”, fortæller Jan Sunde, FREJAs Adm. Direktør i Danmark.

Hvis du vil vide mere om FREJAs Pharma & Healthcare løsninger, er du mere end velkommen til at kontakte Morten eller din lokale kontaktperson.

Jan Sunde

Managing Director Denmark
+45 4060 5600
+45 9670 5005
jsu@freja.com

Morten Bruun-Kristensen

Logistics & Healthcare Director Denmark
+45 5353 2073
+45 9670 5422
muk@freja.com

FREJA har fået et stort pink banner monteret på en af vores lastbiler som led i ITDs nye kampagne “Bliv væk fra lastbilens højre fordæk”.

Ny kampagne skal forhindre højresvingsulykker

Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport, ITD, har i 2021 startet en ny kampagne, som hedder ”Bliv væk fra lastbilens højre fordæk”. Kampagnen er en del af ITDs nationale trafiksikkerhedskampagne ”Lastbilkaravanen”, og formålet er at gøre opmærksom på og forhindre højresvingsulykker.

Der sker alt for mange alvorlige ulykker ude på vejene, og det er forfærdeligt for alle involverede parter. Derfor har ITD startet en ny ”kørende” kampagne, som FREJA er stolte af at være en del af. 18 andre transportvirksomheder deltager, og 20 meget forskellige lastbiler kører rundt i hele Danmark med det livsvigtige budskab. Budskabet er placeret på lastbilerne i form af et stort pink banner, og FREJA har det placeret på en køletrailer, som kører i Storkøbenhavn.

”Vi håber på, at så mange som muligt ser lastbilerne og tænker over budskabet, så vi sammen kan skabe mere tryghed på vejene. Opmærksomhed og fokus er med til at redde liv, og kampagnen skulle gerne vække opmærksomhed”, siger Malene Vitus, Branding- og kommunikationskonsulent hos ITD.

Som en del af FREJAs CSR strategi, arbejdes der aktivt med FNs Verdensmål. Verdensmål 3.6 stræber efter at halvere antallet af globale dødsfald og tilskadekomster som følge af trafikulykker, og det er et af de verdensmål, som FREJA har fokus på.

”Kampagnen tapper direkte ind i vores CSR strategi, samt værdier og mål om at øge trafiksikkerheden. Vores lastbiler kører på vejene døgnet rundt, og som transport- og logistikvirksomhed har vi dermed et ansvar for at gøre det sikkert at færdes i trafikken. Vi har igangsat flere tiltag med henblik på at øge trafiksikkerheden på vejene, og derfor sætter vi pris på, at ITD har rakt ud til os vedrørende denne kampagne”, udtaler FREJAs QES Manager, Eric Clausen.

Trafiksikkerhed ligger os meget på sinde, og som led i arbejdet med Verdensmål 3.6 opsætter FREJA hvert år i vinterperioden snebroer på alle terminaler, samt hos udvalgte kunder/partnere. Det var vi nogle af de første i Danmark til at gøre. Snebroerne skal gøre det nemt for chauffører at fjerne sne og is fra toppen af lastbilerne, og dermed minimere risikoen for at is falder ned på vejen og bagvedkørende biler. Formålet med dette initiativ er at øge sikkerheden på vejene og reducere chancerne for uheld i trafikken.

Du kan læse mere her, hvis du ønsker at vide mere om FREJAs arbejde med CSR.

Eric Clausen

Head of ESG & Quality, FREJA Transport & Logistics Holding A/S
+45 2933 6958
+45 9670 5216
ecl@freja.com

Seneste nyt