Udfordringen
Skibsbaseret transport skaber ikke de store udfordringer for DanSteel. Derimod er ståltransport med lastbil noget mere kompleks og har flere begrænsninger, når det handler om vægt, bredde og længde.
En af udfordringerne er, at når der anvendes åbne trailere til at transportere stålplader, har lastbilerne ikke så gode muligheder for at holde omkostningerne nede ved returforsendelser.
En anden udfordring viste sig i 2012, da DanSteel på baggrund af kundernes store efterspørgsel investerede i en ny valsemaskine, som kunne producere plader op til 4 meter. Dette medførte nye udfordringer for transporten, eftersom de fleste vejbestemmelser i Nordeuropa forbød lastbredder over 3 meter, ligesom der også var mange andre særkrav at tage hensyn til: ansøgning om tilladelser, ruteplanlægning, begrænsede rejsetider og behovet for ledsagerbiler.
Løsningen
Ved at samarbejde med FREJA har DanSteel været i stand til at løse disse udfordringer.
Det, at de åbne trailere ikke kan transportere returlaster, er det mest presserende og bekostelige problem inden for vejtransport. Problemet blev løst ved at anvende duotrailere, der kan laves om fra åbne til lukkede trailere, som er påkrævet ved pallebaserede returlaster.
Transporten af ekstra brede stålplader kunne gennemføres vha. en ny diagonaltrailer, som bruger hydrauliske stempelstænger til at løfte de 4 meter brede plader, så de står i en vinkel, der gør, at de ikke overskrider den maksimalt tilladte bredde på 2,7 meter.
Resultatet
De tilpassede løsninger til ekstra brede stålplader hjælper DanSteel med at lave de mange udfordringer i forhold til transport om til konkurrencefordele – ligeså snart pladerne er produceret, kan DanSteel som regel levere dem i løbet af ganske få dage.
I dag transporteres ca. 35 % af DanSteels indenrigs og internationale leveringer af stål med lastbil, og FREJA står for størstedelen af disse leveringer. Med de nye duo- og diagonaltrailere er DanSteel blevet mere konkurrencedygtige, og alene duotrailerne har sikret DanSteel en årlig besparelse på transportomkostningerne på over DKK 1,5 mio.
“Vi læsser op til to skibe og 50 lastbiler om dagen. Vi har samarbejdet med flere speditionsvirksomheder gennem årene, men indtil nu har ingen kunnet slå FREJA mht. pris, service og fleksibilitet. Deres vilje til at investere har også været en meget vigtig faktor”, siger Yuriy Bokachev, CEO, NLMK DanSteel.