FREJAs WMS system sikrer, at vi lever op til Orion Pharmas krav

Udfordringen

Orion Pharmas leveringskæde er ikke en almindelig leveringskæde. Den begynder hos virksomheden selv som ejer af det medicinske produkt eller hos partnere, fortsætter til distributøren eller grossisten for at ende på apoteket. Synlighed, sikkerhed, fleksibel udveksling af informationer, real-time data og forholdsregler til bekæmpelse af forfalskninger er blot nogle af de tiltag, som beskytter Orion Pharmas mærke, den overordnede effektivitet af leveringskæden og vigtigst af alt forbrugernes sikkerhed. Sporbarhed skal foregå på batch niveau med henblik på lagerkontrol og nem produktgodkendelse på salgsstedet. Rapportering er vital gennem hele leveringskæden, og Orion Pharmas valgte transportør og logistikpartner skal have IT systemer og arbejdsprocesser, som er avancerede nok til at imødekomme virksomhedens specielle behov.

Både på nationalt og internationalt plan er medicinalbranchen kraftigt reguleret. Et avanceret set-up af arbejdsgange og hjælp fra teknologien sikrer overholdelse af reglerne, samtidig er der særlige krav til opbevaring og transport af virksomhedens produkter som for eksempel skærpet tyverisikring på lageret, særlig planlægning samt overvågning af temperaturer for konstant at holde medicinalprodukterne på den rette temperatur under opbevaringen. Det er et godt eksempel på pharma logistik.

Løsningen

I foråret 2011 underskrev FREJA Norge og Orion Pharma en aftale omhandlende opbevaring af Orion Pharmas produkter på FREJAs logistiklager i Oslo samt distribution herfra til grossister i Norge. Siden da har samarbejdet fungeret til begge parters fulde tilfredshed.

FREJA modtager produkterne fra Orion Pharmas fabrikker eller partnere, lagerfører produkterne på FREJAs topmoderne logistikcenter i Oslo og distribuerer derfra til norske medicinalgrossister – alt sammen under streng kvalitetskontrol og omfattende rapportering. FREJAs godkendte WMS system er den højteknologiske rygrad, som sikrer, at FREJA kan leve op til Orion Pharmas strenge krav.

Resultatet

FREJA har vist fremragende kvalitet og tilbyder en teknisk løsning for pharma logistik, som sikrer fuld sporbarhed i hele leveringskæden. FREJA overvåger til stadighed indsatsen ved brug af en række KPI målinger. Temperaturkontrolleret transport er styret af en godkendt kølekæde. FREJAs kundeservice er i daglig kontakt med Orion Pharma med henblik på at løse enhver uforudset hændelse. FREJA bliver løbende kontrolleret af ”Norwegian Medicines Agency” (NOMA) og dets internationale kunder.

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Få et tilbud
Track & Trace
Online booking