FREJA opfylder B. Brauns høje krav til kvalitet og faglighed

Udfordringen

Da den tyske lægemiddelgigant, B. Braun, havde brug for en logistikleverandør, som havde lige så høje krav til kvalitet som dem selv, faldt valget på FREJA. I dag lever folk meget længere end før, og det er nogle andre krav, der i dag stilles til sundhedsvæsenet end bare for år tilbage. Dette kræver logistik i verdensklasse, og i takt med ændrede patientbehov må producenterne tænke nyt. For en virksomhed som B. Braun er det vigtigt at have en logistikpartner, som kan tænke ud af boksen, og som er i stand til at ændre sig i takt med markedet. På baggrund af dette valgte B. Braun at indgå et samarbejde med FREJA på lagring og distribution af lægemidler og medicinsk udstyr som et led i sin strategiske udvikling.

Løsningen

Fra begyndelsen af samarbejdet med FREJA analyserede B. Braun markedet for at finde en strategisk placering for et distributionscenter for medicinsk udstyr fra Tyskland, der skulle fungere som gateway til de nordiske lande. Jönköping og Göteborg var i kikkerten, men København blev vurderet som det mest optimale valg qua demografi, geografi og balancen mellem produktion og salgsmarked. Dette var blandt andet en af grundende til, at FREJA Danmark blev valgt som samarbejdspartner på den nordiske gateway. Dermed lykkedes det både at finde en strategisk placering for B. Braun og  en partner med fælles værdier.

”B. Braun er Tysklands største privatejede virksomhed, hvilket harmonerer med FREJAs ejerstruktur. Dertil deler vi fælles syn på ansvarlighed, medmennesker, værdigrundlag og medarbejderpleje. Det er vigtigt for os, at vores samarbejdspartnere driver en ansvarlig virksomhed, og det gør FREJA”, siger Freddy W. Hansen, Supply Chain Manager hos B. Braun Nordic.

Resultatet

B. Brauns analyser viste, at København var ideel både økonomisk og miljømæssigt. Sammenlignet med øvrige lokationer landede København som økonomisk optimum og var også 30% mindre CO2 belastende for B. Brauns transporter ud af deres fabrik i Melsungen. B. Braun har i FREJA fået en partner, som de kan vokse med, og den tætte relation mellem B. Braun og FREJA bygger på troværdighed og faglighed. For FREJA er det væsentligt, at kunne tilbyde udvidede Pharma & Healthcare services til B. Braun. Pharma & Healthcare er et segment, der er strategisk vigtigt for FREJA, hvor vi ser muligheder for at udvikle nye  teknologier og services. Samarbejdet mellem B. Braun og FREJA er baseret på partnerskab og med gensidig interesse for at skabe udvikling til gavn for begge parter.