Bliv professionel inden for transport og logistik

Som elev hos FREJA får du ansvar, udfordrende arbejdsdage samt en spændende uddannelse eller karriere i en dynamisk, udfordrende og professionel verden. Du får dygtige kollegaer og bliver en del af et internationalt miljø. Du vil gennemgå et veltilrettelagt uddannelsesprogram og arbejde i FREJAs forskellige afdelinger.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant uddannelsesbaggrund og har bestået de nødvendige eksamener
  • Er målorienteret, initiativrig og har en god forretningssans
  • Trives med at arbejde i et miljø, der stiller store krav til effektivitet
  • Kan træffe beslutninger
  • Har en stærk vilje og er engageret
  • Er en god team player

En gang om året – som regel i september – bliver alle nye elever inviteret til et to-dages seminar på en af vores danske lokationer. Formålet med dette seminar er, at alle nye elever skal lære hinanden at kende, og at de får relevante oplysninger om FREJA, både konkrete oplysninger om virksomheden og branchen generelt.

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Ledige stillinger
Elevhistorier
Videoer
Kontakt os

Hvad er det bedste ved at være elev i FREJA? 

Læs her om Nathalie og Andreas’ oplevelser med elevuddannelsen i FREJA.

Nathalie Høiberg

For mig er det bedste ved uddannelsen, at man arbejder med noget, som virkelig er samfundsrelevant. Alt hvad vi benytter os af, er transporteret – tøjet vi går med, vores møbler i hjemmet, IT udstyr, medicin, fødevarer, etc. Udover det er uddannelsen utrolig lærerig, fordi man hele tiden bliver udfordret og har mulighed for at sætte sit eget præg på tingene.

Der er et højt tempo i denne branche, og hver dag møder man ind til nye udfordringer. Hvis man har mod på det, så har man mulighed for hele tiden at få tildelt mere og mere ansvar. Hos FREJA har man udvist tillid til os elever helt fra begyndelsen, og her arbejder man virkelig efter princippet ’frihed under ansvar’.

Noget jeg sætter stor pris på ved uddannelsen er ligeledes, at der er gode muligheder, når man er færdiguddannet. Man får en masse kompetencer inden for blandt andet planlægning, strukturering, kommunikation, økonomi, sprog, m.v. – kompetencer som man kan tage med sig videre både i det professionelle og personlige liv.

Andreas Uhrenholdt Petersen

Det bedste ved at være elev er, at man får lov til at arbejde i et dynamisk miljø, hvor der konstant er fart over feltet. Man keder sig aldrig, da der hele tiden er nye udfordringer, der kræver ens opmærksomhed. På uddannelsen er man i kontakt med mange mennesker i branchen både ude på arbejdspladsen, men også på skolebænken.

Som speditørelev bliver man hele tiden udfordret, da man skal løse forskellige problemstillinger, og skal kommunikere med mange forskellige typer af mennesker. Uddannelsen skubber til ens grænser, hvilket jeg ser som noget positivt, og man får prøvet mange ting af og bliver sat i forskellige situationer, som gør, at man udvikler sig både personligt og fagligt hver eneste dag.

Uddannelsen gør en mere åben, og man bliver presset til at komme ud af sin komfortzone. I og med at man bliver tvunget til at kaste sig ud i nye ting, så lærer man hele tiden noget nyt på det professionelle plan, men også om sig selv. Der er hele tiden arbejdsopgaver, der skal løses, hvilket gør, at man bl.a. udvider sine kompetencer inden for logisk tænkning, strukturering og prioritering.

 

Vil du vide mere?

Få mere information i videoerne her.

Rasmus Hansen og Morten Bruun Nielsen fortæller om det at være elev hos FREJA.

Anne Mette Jakobsen og Sebastian Ehlers Feldborg fortæller om det at være elev hos FREJA.

FREJAs HR Manager, Rikke Mølgaard, og Head of Department, Kristoffer Rasmussen, har en fiktiv elevpladssamtale med EUX-eleven Maria. Øvelsen er en del af et samarbejde med Learnmark Business.

 

Kontakt os for information om vores ydelser

Rikke Mølgaard

HR Manager Denmark
+45 5234 5013
+45 9670 5013
rim@freja.com

Logistics icon

Hos os er din forsendelse ikke bare sikker
– DEN ER OGSÅ FORSIKRET.

Har du forsikret din forsendelse? Hvis ikke, har du mulighed for at tegne en forsikring gennem FREJA. Du er velkommen til at kontakte os eller læse mere på vores landespecifikke sider.

Spørg os

Seneste nyt

Du må gerne udfordre os. Vi kan godt klare opgaven.

Med vores store viden om logistik- og transportsystemer samt vores 30 års erfaring kan vi finde den løsning, der passer bedst til dig. Vi sørger for, at din forsendelse kommer frem: til tiden, sikkert og til en fornuftig pris.