Toggle popup

    Udfyld formularen og så kontakter vi dig med et tilbud










    da_DK

    Samlet ugehvil for lastbilchauffører


    For tiden lægges der stort pres på det europæiske transporterhverv i form af nye lovgivninger, der forbyder chauffører og vognmænd at holde deres lovpligtige ugehvil på 45 timer i deres lastbiler, som det ellers altid har været kutyme.

    Senest har Tyskland indført forbud mod at chauffører må tilbringe deres ugehvil på 45 timer i lastbilen. Dette blev indført uden varsel og med virkning pr. 24. maj 2017.

    I den forbindelse varsles om kontroller/bøder og dette velvidende, at der pt. ikke findes overnatningsalternativer til flere hundrede tusinde chauffører i hverken Tyskland eller øvrige Europa.

    Det synes meget svært at efterkomme disse nye forskrifter og lovindgreb, og såfremt disse vil blive håndhævet, vil erhvervet lide alvorlige økonomiske udfordringer, der kan få alvorlige konsekvenser for godstransporten generelt i Europa med Tyskland som det største og mest anvendte transitland.

    Idet der endnu ikke er kommet politiske løsningsforslag til at realisere de nye lovkrav, ligesom vi ikke kender omfanget af kontroller, forholder vi os pt. afventende, og vi kan derfor ikke informere yderligere om konsekvenserne af disse nye lovindgreb.

    Vi vil løbende holde jer opdateret med alt relevant nyt.

    driver