Toggle popup

    Udfyld formularen og så kontakter vi dig med et tilbud










    da_DK

    FREJA Sverige fylder 10 år


    En fantastisk rejse og en herlig udvikling - men også en hel del udfordringer - har resulteret i en virksomhed med stort engagement og lyst til at skabe merværdi for såvel FREJA som for kunder og samarbejdspartnere.

    Rejsen i Sverige startede med en etablering i Helsingborg og en medarbejderstab på 10 personer. Kort tid efter købte man Euro Traffic Helsingborg samt TKS i Tumba. I løbet af 2008 købte FREJA Åkeribolaget i Helsingborg som sammen med TKS i Tumba blev fusioneret ind under FREJA i 2009.

    I foråret 2009 etablerede FREJA kontor og terminal i Jönköping, hvilket var en vigtig brik for udviklingen i Norden og på indenrigsaktiviteterne. FREJA erhvervede ATS i Växjö i sommeren 2010. Virksomheden i Växjö blev flyttet til Jönköping og Helsingborg i foråret 2012.

    I maj 2013 åbnede FREJA kontor i Göteborg og er nu til stede på fire strategiske adresser i Sverige med i alt ca. 100 medarbejdere.

    I 2017 flytter FREJA i Helsingborg hele sin virksomhed til nye lokaler beliggende tæt ved E6. Derfra kan man via egen terminal styre transporter til og fra hele Kontinentet, Norden og indenrigs i Sverige.

    FREJA Sverige betjener hele Norden og Kontinentet med 320 trailere og har et fuldt dækkende indenrigssystem med lokale underleverandører. Den stadige udvikling af IT-løsninger og produkter gør, at man kan imødekomme markedets krav til sporing af gods, hurtighed og præcision.

    Med FREJAs lokale nærvær og fokus på at finde løsninger på alle typer af transportopgaver ser vi frem til at betjene markedet med transport og logistikløsninger i mange år fremover.

    10 years shutterstock