FREJA styrker de lokale relationer i Esbjerg med nyt kontor


I forbindelse med fusionen mellem FREJA Transport & Logistics Holding A/S og SDK A/S er tre kolleger fra FREJA flyttet ind i samme lokaler som SDK på havnen i Esbjerg. På samme lokation finder man ligeledes de gamle hæderkronede Esbjerg virksomheder inden for shipping og skibschartering, Niels Winther Maritime og Juhl & Ehrhorn, som er ejet af SDK. Placeringen på havnen er omdrejningspunktet for byens erhvervsliv, og i tæt samarbejde med de andre SDK virksomheder er målet at skabe nye synergier, så vi i fællesskab kan tilbyde komplette løsninger inden for transport og logistik.

Det er Kenneth Christensen, Senior Account Manager, Henrik Miche Pedersen, Senior Business Development Manager East & Central Europe, og Kasper Hansen, Sales Representative, der er flyttet ind på det nye FREJA kontor i Esbjerg. Tilsammen har de mere end 50 års erfaring inden for transport- og logistikbranchen, og det er et helt bevidst valg, at de skal repræsentere FREJA i Esbjerg. De har alle slået rødder i Esbjerg og er aktive i det lokale miljø, her især det lokale sportsmiljø. Henrik er medlem af den lokale cykelklub ”Team Motion”, hvorimod Kenneth og Kasper spiller golf i Esbjerg Golfklub. De er glade for, at de kan få lov til at være med til at udvikle FREJA i Esbjerg, og mener at lokationen er det helt rette valg.

Fra venstre: Kasper Hansen, Henrik Miche Pedersen og Kenneth Christensen.

”Med det nye kontor udgør vi en udviklingsafdeling for FREJA, hvor formålet er at komme tættere på vores nuværende kunder og styrke vores relationer samt øge tilstedeværelsen for nye kunder. Vi står til rådighed som kundernes lokale partner på nationale og internationale transport- og logistikløsninger til konkurrencedygtige priser. Vi oplever, at især Esbjergenserne sætter pris på den personlige kontakt og går meget op i at støtte lokalt. Derfor er vi glade for, at FREJA har åbnet en base i Esbjerg, så vi kan være endnu mere tilgængelige for kunderne og tilbyde dem one stop shopping inden for transport og logistik”, udtaler Kenneth Christensen.

Mens mange af de større transport- og logistikvirksomheder er flyttet ud af byen, ser FREJA i stedet frem til at arbejde fra den nye lokation, da Esbjerg byder på mange gode forretningsmuligheder. Byen er i gang med at udvikle sig stærkt erhvervsmæssigt særligt inden for vedvarende energi.

”Der er mange spændende underleverandører, hvor vi ser et godt match med FREJA og de kompetencer, vi kan tilbyde. Vi håber, at vi kan få skabt nogle nye kunderelationer og gode partnerskaber, så vi sammen kan bidrage til hinandens udvikling og i tillæg gøre Esbjerg endnu mere attraktiv som erhvervsby for virksomheder”, fortæller Kasper Hansen.

Med mere end 35 års erfaring inden for transport og logistik kan FREJA tilbyde professionel rådgivning og sparring samt skabe løsninger, der tager udgangspunkt i kundens behov.

”FREJA har gennem årene investeret en del i IT og teknologi. Det betyder, at vi i dag kan tilbyde mange forskellige digitale services heriblandt webbooking, track & trace, miljørapportering samt vores helt egen Business Intelligence platform, MyFREJA, hvor vores kunder har mulighed for at få værdifulde indsigter i deres transportaktiviteter. I tillæg til dette er vi også særligt skarpe på IT integrationer og tilbyder avancerede integrationsmuligheder tilpasset vores kunder. Vi har mere end 25 kontorer fordelt over Danmark, Norge, Sverige, Finland, Polen og Kina samt et stort netværk af dygtige agenter i Europa og resten af verden. Vi har ligeledes en stor vognpark, som kan dække enhver kundes behov – stor som lille”, afslutter Henrik Miche Pedersen.

FREJA ser frem til at etablere tætte relationer i Esbjerg og satser på at skabe et endnu stærkere fundament i Sydvestjylland som kundernes foretrukne full service provider inden for vej, og luft.

Hvis du vil vide mere om, hvordan FREJA kan hjælpe dig, er du velkommen til at række ud til Kenneth, Henrik eller Kasper.

FREJA Transport & Logistics A/S
Dagvej 3
DK-6700 Esbjerg

Franz Andersen

Sales Director Denmark
+45 5234 5030
+45 9670 5030
fas@freja.com

Kenneth Christensen

Senior Account Manager Denmark
+45 5234 5031
+45 9670 5031
kcs@freja.com

Henrik Miche Pedersen

Senior Business Development Manager East & Central Europe Denmark
+45 4020 4069
+45 3697 0169
hmp@freja.com

Kasper Hansen

Sales Representative Denmark
+45 5234 5033
+45 9670 5033
khs@freja.com

Seneste nyt