Siden udsendelsen af sidste nyhedsbrev har en ting fyldt meget – ikke kun hos FREJA, men i hele samfundet – den verdensomspændende pandemi COVID-19. Vi har løbende truffet de nødvendige sundhedsmæssige forholdsregler og tilpasset os situationen for at holde FREJA kørende.
En af FREJAs kunder, Radius Distillery, har i særdeleshed vist sig at være omstillingsparat. Til daglig producerer virksomheden spiritus, men da Coronakrisen satte ind, omlagde Radius Distillery produktionen til at fremstille håndsprit. FREJA har den store fornøjelse at distribuere produkterne.
Sidste år påbegyndte FREJA et byggeri af et nyt domicil i Szczecin, Polen. Byggeriet har heldigvis ikke været påvirket nævneværdigt af Coronakrisen, og vil være klar til indflytning som planlagt i løbet af juni. Vi glæder os til at få mulighed for at vise resultatet frem, når tiderne igen tillader en større forsamling.
De seneste måneder har også været brugt til udarbejdelse af vores CSR rapport 2019. Hos FREJA ønsker vi at påtage os et ansvar i forhold til at nedbringe CO2 udledningen. Vi arbejder derfor løbende på at skabe bæredygtige transportløsninger i et tæt samarbejde med vores kunder.
Førnævnte er et udpluk af de artikler, du kan læse om i FREJAs nyhedsbrev. Vi ser nu frem mod en sommer, hvor aktivitetsniveauet forhåbentligt stiger ovenpå Coronakrisen. De forskellige lande er så småt ved at åbne op igen, og det glæder mig, at vi dagligt modtager forespørgsler fra vores kunder på nye opgaver, der skal løses.
Jeg vil ønske alle en god sommer og god fornøjelse med læsning af nyhedsbrevet.
Vores årsregnskab er netop blevet offentliggjort, og det viser et forbedret resultat i 2019.
Forbedret resultat i 2019 – FREJAs årsregnskab giver grund til fortsat optimisme
Hos FREJA har vi netop offentliggjort et årsregnskab for 2019, som viser en samlet omsætning for koncernen på DKK 3,34 mia. Heraf udgør Danmarks andel DKK 1,7 mia., hvilket er en lille omsætningsmæssig stigning i forhold til 2018. I Danmark har vi i 2019 haft speciel fokus på at videreudvikle vores europæiske stykgodssystem samt at tilbyde globale speditionsløsninger. Vi har gennemført en succesfuld integration af Transcargo og opnået positive synergier i den danske organisation. Særligt vores vejtrafikker, projektafdeling og logistikafdeling er vokset i 2019. Vi har styrket organisationen indenfor salg og marketing, og vi er overbeviste om, at vi har en meget solid platform som udgangspunkt for yderligere vækst.
Gennem mere end 10 år har FREJA investeret massivt i udviklingen af IT-systemerne, og 2019 er ingen undtagelse. Vi investerer dels for at optimere og effektivisere vores egen forretning, dels for at gøre os konkurrencedygtige, men også for at sikre fordele for vores kunder i deres værdikæde. Lanceringen af MyFREJA, og ikke mindst vore tilknyttede ekstra services, såsom konsulentydelser, har været en succes, og til stadighed fortsætter vi med at udvikle IT-platformen. Vores ambition er fortsat, at produktet skal give betydelige økonomiske fordele for alle parter og dermed være med til at løfte FREJAs position i den europæiske transportbranche.
2020 er kommet godt i gang. Vi så et første kvartal, som levede op til vores forventninger, mens prognoserne for resten af året er usikre pga. COVID-19 pandemien. Vi er dog forhåbningsfulde og tror på, at vi har et forretningsgrundlag og en medarbejderstab, som bærer os igennem krisen.
Spiritusvirksomheden, Radius Distillery, tilsidesatte ginproduktionen og begyndte at producere håndsprit.
Fra håndlavet spiritus til håndsprit – FREJA er omstillingsparate med Radius Distillery
Da Coronakrisen ramte Danmark i februar, og landet stort set blev lukket ned, betød det, at mange virksomheder blev sat på prøve. Flere virksomheder måtte finde på alternative forretningsmodeller for at sikre overlevelse. En af disse virksomheder er Radius Distillery, der til dagligt producerer håndlavet spiritus på Oremandsgaard Gods på Præstø, Danmark.
For at sikre overlevelse så Radius Distillery sig nødsaget til at omstille deres virksomhed. De tog derfor en beslutning om at udvide deres produktsortiment i en noget anden retning, end de er vant til, og begyndte at producere håndsprit. På en uge fik de indhentet de nødvendige registreringer, og omlagt det udstyr de normalt bruger, så de kunne gå i gang med produktionen. Omstillingen betød ikke kun, at de kunne redde virksomheden, men det betød også, at de kunne hjælpe samfundet.
Kristian Larsen, Co-Founder af Radius Distillery, er positivt overrasket over det samfundssind, de er blevet mødt med. ”Da vi fortalte, at vi ville i gang med at producere håndsprit, stod alle klar til at hjælpe med det samme. Vores partnere og leverandører prioriterede vores opgaver, så vi havde alt, hvad vi skulle bruge for at kunne komme i gang og dermed bidrage til samfundet. Det er blandt andet på grund af dem, at vi kunne omstille produktionen allerede inden for en uge”.
For Radius Distillery er det essentielt med en transportpartner, der ligeledes er omstillingsparat. ”Samarbejdet med FREJA har overgået alle vores forventninger. Helt fra begyndelsen har de leveret konkurrencedygtige priser, og en service der er helt i top. FREJA er fleksible, og det var intet problem, da vi pludseligt skulle have leveret håndsprit til apoteker, byggemarkeder og private virksomheder. Kort sagt er vi yderst tilfredse med vores samarbejde, og hele vejen igennem har det været nemt at samarbejde med FREJA, hvilket vi værdsætter”, uddyber Kristian fra Radius Distillery.
Radius Distillery producerede en FREJA gin, som blandt andet indeholder enebær, havtorn og gul snerre.
Hos FREJA lægger vi vægt på at få opbygget et stærkt partnerskab med vores kunder, så vi har bedre forudsætninger for at kunne hjælpe hinanden med at vokse. Lige som FREJA har hjulpet Radius Distillery, har de også hjulpet os. Valget faldt på dem, da vi skulle have produceret vores helt egen FREJA gin sidste år, og vi var meget begejstrede for resultatet. Så begejstrede at alle ansatte fik en FREJA gin i julegave, som vi kun har fået positive tilbagemeldinger på.
Vi sætter pris på vores samarbejde med Radius Distillery, og vi er glade for, at vi kan hjælpe hinanden, når der er brug for det – især i disse tider hvor det at være omstillingsparat har vist sig at være ekstra vigtigt.
Vores nybyggede logistikcenter i Szczecin rummer moderne lagre med 20.000 pallepladser.
FREJA kan snart tilbyde udvidede løsninger fra vores topmoderne logistikcenter i Polen
Opførelsen af vores nye logistikcenter i Szczecin skrider frem efter planerne, og det står næsten klar. I maj færdiggjorde vi IT-installationer og opsatte reolsystemer på lageret, vi er på nuværende tidspunkt i gang med at installere elektricitet og vandforsyning i bygningen. Vi lægger sidste hånd på kontorerne, og vi forventer at få nøglerne til bygningen i midten af juni. Vi planlægger at flytte fra den gamle lokation omkring den 21. juni, og vi satser på at afholde den officielle åbning til september, såfremt det er muligt.
Vi har budt velkommen til tre nye Business Development Managers – Łukasz Kaczmarek, Przemysław Kulbat og Remigiusz Gumowski. De har alle flere års erfaring inden for denne branche, og med deres professionalisme og kompetencer bidrager de til FREJAs vækst og udvikling i Polen. Deres rolle er at tilbyde vores kunder de bedste muligheder inden for logistik og hjælpe dem ved at finde de rette løsninger til deres virksomheder.
Fra venstre: Łukasz Kaczmarek, Przemysław Kulbat og Remigiusz Gumowski
Szczecin er et optimalt sted til logistikaktiviteter, da det er tæt på Tyskland og giver nem adgang til resten af Polen. Med den nye lokation kan vi tilbyde effektive løsninger gennem vores stærke distributionssystem, samt et logistikcenter i topklasse. Logistikcenteret i Szczecin rummer moderne lagre med 20.000 pallepladser, og med plads til mere end 250 lastbiler er vores nye lokation omdrejningspunktet til og fra Skandinavien og Kontinentet. Der er god plads til vores kunders varer, og vi tilbyder tjenester såsom håndtering, emballering, mærkning, opbevaring og andre værdiskabende tjenester, der er understøttet af et moderne WMS-system.
Udover lokationen i Szczecin har vi kontorer i Łódź, Błonie, Gdynia og Tczew, så vi bedre kan lette din strøm af varer via Polen. Med den nye facilitet er FREJA i Polen en af de største logistikoperatører i landet, og vi vil dermed være en værdifuld partner for din virksomhed.
I Polen vil vi fortsat tilbyde de pålidelige, dedikerede og fleksible løsninger, som vi er kendt for, og du kan forvente at modtage den samme service af høj kvalitet, som vi altid stræber efter at levere. Vi er glade for at udvide vores tjenester, og vi ser frem til at byde dig indenfor i vores nye logistikcenter.
Klik på billederne af vores logistikcenter for at se dem i stor størrelse.
For spørgsmål vedrørende dine muligheder med FREJA i Polen, bedes du kontakte din lokale FREJAnit eller vores bestyrelsesformand i Polen, Torben Mortensen.
FREJA støtter FNs Verdensmål. Vi fokuserer på verdensmål nummer 3, 4, 5, 8, 9, 12, 16 og 17.
FREJA præsenterer CSR rapport for 2019, som tager udgangspunkt i FNs Verdensmål
Vi er stolte af at udsende vores CSR rapport for 2019. Vi har tidligere udsendt en CSR rapport for 2017 og 2018, og dette er dermed den tredje rapport i rækken.
Hos FREJA tager vi ansvar. Ved at udsende en CSR rapport årligt, forsøger vi at øge gennemsigtigheden gennem alle led i forsyningskæden, så vores kunder og partnere har de bedste forudsætninger for at drive en bæredygtig forretning.
CSR, eller Corporate Social Responsibility, er et af de strategiske områder, som vi fokuserer på. Som transport- og logistikvirksomhed er det uundgåeligt, at vi belaster miljøet, men vi vil gøre vores bedste for at belaste det så lidt som muligt. Vi arbejder derfor aktivt på at finde innovative løsninger og optimere vores arbejdsprocesser, så vi kan være mere miljø- og klimavenlige. Men CSR handler ikke kun om miljø og klima, det handler også om det ansvar vi har over for samfundet og vores ansatte. I FREJA gør vi en dyd ud af at dyrke både det interne og eksterne fællesskab. Vi sørger for gode arbejdsvilkår for alle vores ansatte, og vi støtter lokalsamfundet.
Vores indsatser og værdier er afspejlet i 8 af FNs 17 Verdensmål. CSR rapporten for 2019 er opbygget efter de 8 verdensmål, som vi i FREJA har fokus på, for at give et godt overblik over vores tiltag på disse områder. Vi har valgt at arbejde med Verdensmålene, da det er et godt udgangspunkt for vejledning og inspiration. De verdensmål, som vi fokuserer på, er:
3. Sundhed og trivsel
4. Kvalitetsuddannelse
5. Ligestilling mellem kønnene
8. Anstændige jobs og økonomisk vækst
9. Industri, innovation og infrastruktur
12. Ansvarligt forbrug og produktion
16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner
17. Partnerskaber for handling
Vi håber, at vi i løbet af 2020 kan introducere endnu flere nye tiltag, og at vi kan inspirere andre virksomheder til at træffe bæredygtige valg.
Hvis du vil vide mere om vores tilgang til CSR, er du altid velkommen til at kontakte QES Manager, Eric Clausen.
Hele verdenen er desværre blevet påvirket af coronavirussen.
COVID-19 – en speciel situation, som har krævet særlige forholdsregler
COVID-19 og den verdensomspændende pandemi har naturligvis påvirket FREJAs hverdag de seneste tre måneder. Det er en helt ekstraordinær situation, som hastigt har bredt sig til hele verden med store følger for menneskeheden og verdensøkonomien. I FREJA oplever vi, at vi på enkelte markeder har set en relativ stor nedgang i aktiviteterne, mens vi i andre segmenter har oplevet en øget aktivitet. Vi har løbende tilpasset os til situationen og så vidt det har været muligt, har en række medarbejdere arbejdet hjemmefra, således at bemandingen på kontorerne har været reduceret mest muligt. Derimod har vores terminal- og lagermedarbejdere uændret måtte møde ind, hvilket dog har været med store forandringer i deres hverdag i form af mindre teams med afstand mellem hvert team, ændrede mødetider og andre forholdsregler. Det har været en periode, hvor det kollegiale fællesskab har været ændret, hvor vi har trukket store veksler på alle medarbejdere men også fået øjnene op for andre måder at kommunikere og holde møder på.
Alle FREJA-lande har været berørt af situationen. Som bekendt startede det hele i Kina, hvor FREJAs medarbejdere begyndte på at arbejde hjemmefra i starten af februar. Mange virksomheder i Kina er nu ved at være tilbage til normale tilstande, og alle former for transport fungerer tilnærmelsesvis normalt igen. Hvis vi kan være behjælpelig med transportopgaver til/fra Østen, sidder vores team i projektafdelingen klar til at hjælpe.
Coronavirus er ikke forsvundet i samfundet, og vi fortsætter med at tage forholdsregler og agere sundhedsmæssigt forsvarligt. Vi spritter af, vi holder afstand, og vi tager hensyn til hinanden.
Men vi er også klar til at kigge fremad, og såvel vores fysiske rammer som vores organisation og medarbejdere er klar til at håndtere de mangeartede forespørgsler, vi modtager fra vores kunder.
FREJA Courier – Nyt produkt i FREJA Danmark 📦 Vælg mellem en række tjenester, der er skræddersyet til din lasts unikke behov. Vi leverer løsninger til ekspres-, økonomi- eller pakkebehov. Oplev problemfri […]
LAD OS HJÆLPE MED AT FINDE DEN LØSNING, DER PASSER TIL DIG
Har du brug for transport til lands, til vands eller i luften? Eller har du brug for en løsning til en større projektforsendelse eller måske logistikløsninger til din virksomhed? Har du spørgsmål eller kommentarer til vores tjenester? Er du interesseret i vores virksomhed eller de muligheder, vi tilbyder?
Udfyld formularen og kontakt os i dag!
Administrer samtykke til cookies
For at give de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger.
Functional
Altid aktiv
The technical storage or access is strictly necessary for the legitimate purpose of enabling the use of a specific service explicitly requested by the subscriber or user, or for the sole purpose of carrying out the transmission of a communication over an electronic communications network.
Preferences
The technical storage or access is necessary for the legitimate purpose of storing preferences that are not requested by the subscriber or user.
Statistics
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.The technical storage or access that is used exclusively for anonymous statistical purposes. Without a subpoena, voluntary compliance on the part of your Internet Service Provider, or additional records from a third party, information stored or retrieved for this purpose alone cannot usually be used to identify you.
Marketing
The technical storage or access is required to create user profiles to send advertising, or to track the user on a website or across several websites for similar marketing purposes.
Nyhedsbrevet fra FREJA holder dig opdateret på, hvad der sker i en verden i bevægelse. Du vil være en af de første til at få indsigt i vores nye serviceydelser samt andre nye tiltag for at få din logistik til at køre bedre og mere effektivt.
Newsletter
Abonner på vårt norske nyhetsbrev
Nyhetsbrevet fra FREJA holder deg oppdatert på det som skjer i en verden i bevegelse. Du vil være blant de første til å få vite om våre nye tjenester og siste utvikling for å gjøre din logistikk enklere og mer effektiv.
Abonnera på nyhetsbrev
Nyhetsbrevet från FREJA håller dig uppdaterad på det som händer i en värld i rörelse. Du kommer vara bland de första som får information om våra nya tjänster och den senaste utvecklingen för att göra din logistik enklare och effektivare.
Tilaa FREJA Suomen uutiskirje
FREJAn uutiskirjeen avulla saat kuulla ensimmäisten joukossa mitä kuljetusten ja logistiikan maailmassa tapahtuu. Saat FREJAn uutiset paikallisella otteella ja vinkit kuljetustesi tehostamiseen suoraan sähköpostiisi.