Udfyld formularen og så kontakter vi dig med et tilbud









    da_DK

    FREJA Nyhedsbrev MAJ 2016


    Tiden står ikke stille, heldigvis

    De 86.400 sekunder, som vi hver især har til rådighed hver eneste dag, prøver vi at udnytte bedst muligt for at servicere vores kunder. Vi er allerede langt inde i andet kvartal af 2016, og du modtager derfor de seneste nyheder fra FREJA, som kort skitseres nedenfor.

    Tid er i høj grad en væsentlig faktor i forhold til vores nyeste produkt - FREJA Xpress & Kurer service, som er en direkte konsekvens af, at vores kunder i større omfang ønsker ekspresløsninger, da transittiden er afgørende for en rettidig levering.

    Vores stykgodssamarbejde med System Alliance Europe har bevirket, at FREJA nu har et distributionssystem i over 30 lande med mere end 200 cross-dock terminaler. I 2016 forventer System Alliance Europe at have mere end fire millioner sendinger igennem stykgodssystemet.

    Projektafdelingen i FREJA Danmark har netop løst en stor projektopgave med transport af sværgods fra Finland via Holland til Fjernøsten. En spædende case!

    Forhåbentlig finder du beskrivelsen af ændringerne i EU's nye toldkodeks aktuel. Skulle du have spørgsmål desangående, så kontakter du naturligvis FREJA, så vi kan få en dialog omkring dine behov.

    I FREJA ønsker vi at dele relevant viden, der kan have en indflydelse på samarbejdet med vores kunder. Vi håber derfor, at du finder nyhedsbrevet både informativt og interessant. Har du kommentarer eller indspark, således vi kan gøre det endnu bedre i fremtiden, hører vi gerne fra dig via din kontaktperson eller direkte til undertegnede.

    Rigtig god læselyst.

    Ulrik Rasmussen
    Managing Director
    Telefon: +45 9670 5330
    Mobil: +45 5234 5330


    FREJA Xpress & Kurer

    FREJA har et ønske om at være Best-In-Class over for vores kunder og samarbejdspartnere, hvilket kræver, at vi hele tiden er i stand til at tilbyde den rigtige løsning, på rette tid og sted.

    Derfor har FREJA brugt første kvartal i 2016 på at udvide vores eksisterende portefølje inden for transportløsninger og kan nu tilbyde vores kunder en kurer-/pakkeservice i Danmark, Norden, Europa samt på verdensplan.

    I vores nye produkt har vi mulighed for at tilbyde både Economy og Express service, hvilket giver vores kunder og samarbejdspartnere et endnu stærkere fundament til at servicere deres egen Supply Chain i Norden, Europa og rundt om i verden.

    Den nye kurer-/pakkeservice er bygget op omkring stærke samarbejdspartnere, hvilket blandt andet giver os mulighed for at tilbyde track & trace på alle transporter samt overvågning fra vores Key Account afdeling på kundernes Express transporter.

    I FREJAs nye produkt indgår desuden en service omkring Express køletransporter (1-4 paller) til og fra hele Europa. Dette understøtter ikke blot vores kurer-/pakkeservice men også vores Pharma segment, hvilket giver FREJA en unik platform til at kunne være jeres partner inden for endnu flere løsninger i Danmark, Norden, Europa samt på verdensplan.

    Med introduktionen af denne nye service ser vi i FREJA frem til at blive en endnu stærkere samarbejdspartner for vores kunder i Danmark såvel som i udlandet.

    For yderligere information er du velkommen til at kontakte:


    Målet er nået

    System Alliance Europe øger antallet af sendinger

    Siden januar 2016 har FREJA været fuldgyldig partner i stykgodssamarbejdet System Alliance Europe (SAE) i de tre lande Danmark, Norge og Sverige. FREJA styrker netværket med i alt 10 afdelinger. Således kom netværket op på i alt 1.803 regulære trafikforbindelser i januar.

    Det europæiske stykgodssamarbejde havde sat sig det mål at transportere mindst 3,9 mio. sendinger i 2015. Dette mål blev nået - i alt 3.913.110 sendinger blev flyttet sidste år, hvilket er ca. 5% mere end året før. Den samlede tonnage udgjorde 1.628 mio. tons.

    ”Hvert år stræber vi efter at øge volumen - det er dejligt, at vores mål for 2015 blev nået. Også i 2016 er det vores mål yderligere at øge antallet af sendinger. Vores nedskrevne strategi siger, at vi skal transportere 4,1 mio. sendinger. Vi er sikre på, at vi vil nå dette mål, eftersom samarbejdet blandt partnerne vokser organisk,” siger Uwe Meyer, administrerende direktør hos System Alliance Europe.

    Pt. består samarbejdet af 61 partnere i 32 europæiske lande med i alt 201 afdelinger.

    For yderligere information er du velkommen til at kontakte:

    Jørn K. Jensen
    Director European Network
    Telefon: +45 9670 5010
    Mobil: +45 4019 1019


    Nyt toldkodeks i EU

    FREJA har igennem årene opbygget stor erfaring inden for fortoldningsområdet. Den viden og de kompetencer prøver vi konstant at udbygge, således vi til enhver tid kan rådgive vores kunder bedst muligt.

    Pr. 1. maj 2016 har EUs nye toldkodeks erstattet det nuværende EF-toldkodeks.

    I det følgende får du et udpluk af de vigtigste ændringer i det nye kodeks.

    Midlertidig oplæggelse (MIO) ændres

    Midlertidig oplæggelse ændres fra 14 dage til 90 dage. Denne ændring giver mulighed for at holde varer oplagt i op til 90 dage, hvilket medfører, at visse firmaer kan benytte MIO i stedet for toldoplag og dermed undgå toldregnskabet.

    Toldoplag type D udgår

    Det private toldoplag udgår. De resterende toldoplagstyper (A, B, C, E og F) vil fortsat være aktive.

    Udvikling af et fælles toldsystem for alle EU-lande

    Ændringen vil betyde en nemmere sagsbehandling på tværs af de 28 EU-lande samt mulighed for centraliseret toldbehandling. Dette vil gøre det muligt for FREJA at fortolde i andre EU-lande. Systemet forventes klart i 2020.

    Aktiv forædling tilbagebetalingsordning bortfaldet

    Den 1. maj 2016 bortfaldt aktiv forædling tilbagebetalingsordningen. Fremover skal proceduren ”aktiv forædling suspensionsordningen” benyttes. Husk at ansøge om bevillingen hos SKAT.

    Sikkerhed for varer på toldoplag/MIO

    Ved indførsel på toldoplag eller MIO skal der nu stilles sikkerhed for told/moms. Sikkerhedsstillelsen vil som udgangspunkt være 1:1.

    Bindende tariferings-/oprindelsesoplysninger (BTO/BOO)

    BTO og BOO ændres fra at være bindende i 6 år til at være bindende i 3 år. Det anbefales derfor at sikre fornyelse af eksisterende BTO’er og BOO’er.

    Det nye EU toldkodeks vil gradvist træde i kraft frem til udgangen af 2020. For yderligere information er du velkommen til at kontakte:


    Multi-stop sværgodstransport

    Moduler flyttes på tværs af verden

    I starten af april chartrede FREJAs projektafdeling en coaster, der skulle hente 3 styk 305 tons tunge moduler i Helsinki - hvert modul målte 1094 x 509 x 920 cm.

    Fra Helsinki læssede coasteren yderligere tre moduler i en anden havn - hver med en vægt på 171 tons og målene 634 x 634 x 498 cm. Derefter blev alle seks moduler sejlet til Rotterdam.

    I Rotterdam blev modulerne omlæsset som løst gods på et containerskib med kurs mod Fjernøsten. Omlæsningen blev udført direkte fra skib til skib ved brug af en 1800 tons tung flydekran.

    Lasten er i skrivende stund på vej mod den endelige destination, hvor den forventes fremme i begyndelsen af maj.

    Den samlede vægt og volumen på forsendelsen udgjorde: Seks moduler, 1430 tons og 2137 CBM.

    For yderligere information er du velkommen til at kontakte

    Casper Brodersen
    Global Project Manager
    Telefon: +45 9670 5262
    Mobil: +45 5234 5262