Udfyld formularen og så kontakter vi dig med et tilbud










    This site is protected by reCAPTCHA and the Google
    Privacy Policy and Terms of Service apply.

    da_DK

    FREJA forlænger samarbejdet med Viborg HK


    Vi er glade for og stolte over at kunne offentliggøre, at FREJA Transport & Logistics A/S også i fremtiden vil pryde spillershortsene hos kvinderne i Viborg HK.

    FREJA har været samarbejdspartner i Viborg HK siden 2016, hvor vi fik debut på spillershortsene. Nu har de to parter valgt at forlænge aftalen, hvorfor man også fremadrettet vil se FREJAs logo på Viborg HK’s shorts.

    ”Der hersker ingen tvivl om, at vi er utroligt glade for samarbejdet med FREJA, og er stolte af, at en national virksomhed af den kaliber vælger at forblive en del af Viborg HK i endnu en sæson”, siger direktør i Viborg HK, Henrik Dahl og fortsætter: ”Det betyder meget for os, at vi kan tiltrække og bevare professionelle samarbejdspartnere som FREJA i Viborg HK, og vi glæder os til at bygge videre på det gode samarbejde”.

    FREJA har været på shortsene siden sæsonstart og vil være synlige til alle kampe i ligaen, såvel som EHF Cup.

    Kenneth Sandgaard, Head of Digital & Innovation fra FREJA udtaler:

    ”Viborg HK og FREJA er to stærke brands i Danmark, der deler en række værdier som engagement, ansvarlighed og troværdighed. FREJA er en virksomhed med en stærk holdånd, og det har vi fundet en god partner i Viborg HK til at forstærke. Derfor er vi glade for at kunne støtte Viborg HK således, at de kan fremme holdånden og opnå nye resultater sammen med os”.

    [caption id="attachment_571" align="alignnone" width="600"]Henrik Dahl, Viborg HK samt Kenneth Sandgaard, FREJA Henrik Dahl, Viborg HK samt Kenneth Sandgaard, FREJA[/caption]