Udfyld formularen og så kontakter vi dig med et tilbud










    This site is protected by reCAPTCHA and the Google
    Privacy Policy and Terms of Service apply.

    da_DK

    FREJA forlænger samarbejdet med SUSAM


    Siden 2012 har FREJA været en del af SUSAM (Sønderjysk Udviklingssamarbejde), og vi er glade for at meddele, at vi fortsætter det gode samarbejde. FREJA har gennem årene haft et stærkt partnerskab med SUSAM, og vi har for nyligt valgt at forlænge kontrakten, så den nu er gældende frem til 2024.

    SUSAM A/S blev stiftet i 2004 med det formål at samle sønderjyske virksomheder i et fælles indkøbssamarbejde. SUSAM har et tæt samarbejde med Sønderjysk Elitesport A/S, og det er også gennem SUSAM, at FREJA er blevet stolt sponsor af SønderjyskE Ishockey.

    ”Vores lange samarbejde med SUSAM bevidner, at vi har fundet fælles fodslag i den måde vi arbejder på, og vi er meget begejstrede for at være en del af dette netværk. FREJA og SUSAM har begge været på en større vækstrejse gennem årene, og vi ser frem til at udvikle partnerskabet yderligere de kommende år”, fortæller FREJAs Regional Director South Denmark and Chairman of the Board Poland, Torben Mortensen.

    Via samarbejdet med SUSAM får medlemmerne fordele med FREJA på international landevejstransport på full loads (FCL) og stykgods (LCL) til Estland, Letland, Litauen og Polen, samt lagerhotel, containerløsning og distribution.

    ”Hos SUSAM er vi glade for at have en partner som FREJA ombord. Vi udvælger nøje vores partnere, da det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde vores medlemmer de bedste aftaler blandt troværdige samarbejdspartner. Lige siden begyndelsen af vores partnerskab med FREJA har vi haft de fælles værdier på plads, hvilket har dannet grobund for vores årelange samarbejde”, udtaler Henrik Jepsen, Kommerciel chef hos SUSAM.