Udfyld formularen og så kontakter vi dig med et tilbud









    da_DK

    Nyhedsbrev november 2018


    Kære læser

    Vinteren står for døren, og det er derfor blandt andet tid til at forberede transport faciliteter og materiel til koldere og et mere fugtigt klima.

    FREJA har her fornøjelsen af at udsende et nyhedsbrev, hvor vi bl.a. sætter fokus på seneste digitale tilbud til dig som kunde. Tilbuddet kalder vi MyFREJA, og i FREJA er vi stolte over at levere endnu et produkt, der højner gennemsigtigheden i kundens aktiviteter.

    MyFREJA går hånd-i-hånd med vores DNA, hvor troværdighed og innovation adskiller os fra konkurrerende virksomheder.

    FREJA har gennem de seneste år arbejdet målrettet på at udvikle vores brand og services, således at vi i dag kan kalde os en full-service provider og en samarbejdspartner med en one-stop-shop løsning. I nyhedsbrevet kan du læse om, at FREJA har løftet over-sized cargo for Valmont A/S, hvor John Meldgaard Nielsen har ladet sig interview om, hvorledes et forløb med 650 cm brede elementer håndteres - korrekt, rettidigt og i rette løsningsformat.

    Du kan i nyhedsbrevet også læse om organisatorisk udvikling i FREJA, hvor vi senest har valgt at sammensmelte Consulting Services og 4PL. Dette kalder vi 4PL Services, og er en naturlig udvikling i samarbejde med vores kunder.

    Endelig kan du læse om FREJAs strategiske retning for ekspansionen mod øst. Med opkøbet af Transcargo er FREJA organisationen stærkere end nogensinde før, og vores nye HQ i Polen sætter nye standarder for FREJAs rækkevidde i Østeuropa, Sydeuropa og Centraleuropa.

    På vegne af FREJA takker jeg for din interesse for vores nyhedsbrev og ønsker god læselyst.

    Ulrik Rasmussen
    Managing Director
    Telefon: +45 9670 5330
    Mobil: +45 5234 5330


    FREJA finder løsningerne

    Som leverandør af kraftige og komplekse stålkonstruktioner er det ikke altid nemt at få transporteret sine varer. Valmont SM havde brug for en særlig løsning til forsendelse af rotorhuse, da en omrokering fra Siemens gjorde, at Valmont SM blev nødt til at transportere til Tyskland i stedet for til Danmark. FREJA trådte til med en løsning på dette.

    Denne forsendelse var særlig for Valmont SM, fordi Siemens havde lukket deres fabrik på Lindø, Danmark, og åbnet en ny fabrik i Cuxhaven, Tyskland. I og med restriktionerne i Tyskland er anderledes end i Danmark, var det ikke muligt at udføre vejtransport med denne type gods.

    Grundet en diameter på 650 cm og en kombineret vægt af gods og transportramme på 31,5 tons, overgår dimensionerne, hvad man normalvis kan få vejtilladelser til i Tyskland. I Danmark er vejtransport af denne type mindre problematisk, så længe man kører i tidsintervallet 20.00-06.00 ledsaget af to følgebiler. I Tyskland er politieskorte derimod påbudt til denne type transport, men faste tilladelser blev afvist af myndighederne. Andre løsninger blev undersøgt, men grundet restriktioner var det ikke muligt at finde en varig løsning med vejtransport i Tyskland.

    FREJA kunne løse denne opgave ved at finde nye løsninger frem til målet, hvorfor Valmont SM valgte at indgå et samarbejde om en RO/RO løsning via Esbjerg. Rotorhusene lastes på MAFI trailere, der sikrer nem og billig håndtering om bord så vel som i havnene. Dertil er transittiden blot 6 timer fra Esbjerg til Cuxhaven.

    Samarbejdet mellem Valmont SM og FREJA er vigtigt, fordi fremtiden vil bringe nye og større versioner af rotorhusene. De nye rotorhuse vil blive over 650 cm i diameter og veje endnu mere. Dette betyder, at der vil være plads til mindre gods pr. transportenhed. ”Dette giver nye udfordringer, som vi glæder os til at finde en løsning på sammen med FREJA” udtaler projekt manager for Valmont SM, John Meldgaard Nielsen.

    Kontakt Hongyi Niu, Global Project Director og spørg, hvordan FREJA kan hjælpe dig med projekt forsendelser.

    Hongyi Niu
    Global Project Director
    Telefon: +45 9670 5252
    Mobil: +45 5234 5252


    FREJA introducerer 4PL Services

    FREJA styrker organisationens produkter ved at smelte Consulting og 4PL produkterne sammen under navnet 4PL Services. I denne konstellation får kunderne et produkt, der imødekommer behov efter en neutral service. Engagement med denne nye afdeling kan dermed anvendes bredt - lige fra mindre projekter ved rådgivning om Supply Chain emner til en komplet logistikenhed med tilhørende indkøb og koordineringsopgaver.

    ”Efter 2 år med FREJA Consulting har vi modnet produktet og lyttet til vores kunder. Kunderne efterspørger i højere grad rådgivning og optimeringsmuligheder i forbindelse med 4PL engagement. Derfor føles det naturligt, at følge kundernes adfærd og skræddersy vores organisation til at kombinere disse kompetencer i tættere samarbejde end hidtil” udtaler Kenneth Sandgaard, Head of Digital & Innovation.

    Som leder af innovationskoncepter mener Kenneth, at ændringer i produktsammensætningen bringer kunden tættere på FREJA: ”Som FREJA kunde får du adgang til en række hyldevare, som tidligere blev solgt som rådgivning. For fremtiden vælger man blot servicen, som var det et produkt på hylden i supermarkedet. Vores analysemotor understøtter en række behov - fra konsolideringspotentialer til udlicitering af operationelle planeringsopgaver med 3PL virksomheder”.

    Kontakt Kenneth Sandgaard for nærmere information - eller læs mere på vores hjemmeside.

    Kenneth Sandgaard
    Head of Digital & Innovation
    Telefon: +45 96 70 53 60
    Mobil: +45 52 34 53 60


    FREJA ekspanderer i Østeuropa

    Med opkøbet af Transcargo tidligere på året øgede FREJA tilstedeværelsen fra de fire nordiske lande samt Kina, til at inkluderer Polen, Ukraine og Slovakiet. De tilføjede sites styrker FREJAs europæiske rækkevidde og sikrer ejerskab på endnu flere aktiviteter. ”Det gavner vores kunder, når vi tager ejerskab på strategisk vigtige aktiviteter på områder, hvor kunderne centrerer deres volumener,” siger Ulrik Rasmussen Managing Director Danmark.

    FREJA koncernen tæller dermed over 1.000 biler i Østeuropa i tilknytning til de fire nordiske markeder. Transcargo Polen agerer som det naturlige østeuropæiske transport-hub med hovedsæde i Szczecin. Netop Szczecin er under stor udvikling i FREJA regi, hvor vores nye polske HQ bliver opført på en 70.000 m2 stor grund. Vi opfører et top moderne transport & logistik center, med et højlager på 7.000 m2 samt yderligere 3.000 m2 til cross docking og egnede pick-pack opgaver. Faciliteterne står klar i starten af 2020.

    Udover Szczecin understøttes de polske aktiviteter af sites i Gielda, Lodz, Blonie, Kiev (Ukraine) og Martin (Slovakiet). Aktivitetsniveauet understøtter en fortsat stærk konkurrencedygtighed, hvor fleksibilitet og kundeservice er nøgleordene i dagligdagen. Ydermere er temperaturregulerede transporter tilføjet til produktporteføljen, og FREJA er i 2018 blevet markedsledende til Polen og Grækenland på transport af bl.a. enzymer, kød og mejeriprodukter.

    Torben Mortensen, Managing Director Poland, udtaler: ”Kunderne vil opleve en øget gearing af FREJAs aktiviteter ved denne ekspansion, og vi er stærkere end nogensinde på de østeuropæiske markeder. Det er vigtigt at følge kundernes udvikling, og med disse investeringer sikrer vi fremtidens fleksibilitet og rettidige service”.

    Kontakt Torben Mortensen, Managing Director Poland, for at høre, hvordan FREJA kan hjælpe med at løfte dine behov.

    Torben Mortensen
    Managing Director Poland & Regional Director Denmark South
    Telefon: +45 3697 0109
    Mobil: +45 6039 8679


    Business Intelligence

    MyFREJA er vores seneste platform, der muliggør analysering af transport. I Microsofts Power BI maskine muliggøres et hurtigt online overblik via en intuitiv brugerflade, hvor man let kan få præsenteret varens flow, aktiviteter med mere via dashboards og visualiseringer af de indsamlede data.

    Data bliver afbilledet på basis af vores ERP system, og er dermed en ultimativ gennemsigtighed i forsyningskædens aktiviteter, der registreres af FREJA. Data leveres tilbage til den rette ejer – transport køber – i dimensionerne Shipments View, Turnover View og Units View. Dermed øges forståelsen af aktivitetsmæssige udsving over tid mellem lande, postnumre, leverandører og kunder. Foruden analysemuligheder giver MyFREJA genveje til øvrige e-services og fil-delings funktioner.

    Kontakt din sædvanlige FREJA-medarbejder i dag på +45 96 70 50 00 eller freja@freja.com og efterspørg en fremvisning af MyFREJA og mulighederne for din opsætning.

    Kenneth Sandgaard
    Head of Digital & Innovation
    Telefon: +45 96 70 53 60
    Mobil: +45 52 34 53 60