Ved du hvad der driver din forsyningskæde?
Det kan være vanskeligt at designe og vedligeholde en effektiv forsyningskæde. Her præsenteres nogle nøglepunkter, som bør være i baghovedet, når du kigger på din forsyningskæde.
Faciliteter
Forsyningskædens effektivitet er påvirket af indretningen og placeringen af faciliteter. Ved at have nært liggende faciliteter muliggøres fleksibilitet og kommunikationsvejen lettes. Avancerede matematiske modeller kan optimere netværksdesignet af produktionsenheder, serviceområder og distributionscentre i forhold til at levere lavest mulige omkostninger med optimal lagerbinding og kapacitetsniveauer.
Lager
Lager kan forbedre forsyningskædens fleksibilitet ved at argere støddæmper mellem forsyning og efterspørgsel, når nødvendigt.
Transport
Transport beslutninger kan gøre en stor forskel både i forhold til fordele og omkostninger. Luftfragt er hurtigt, men omkostningstungt. Søfragt kan være økonomisk, men øger den samlede leveringstid med uger. Hastighed og fleksibilitet er faktorer, som bør indgå i en omkostningsanalyse, givet den globale konkurrence på markedet.
Information
Endnu et kritisk element i forsyningskædens effektivitet er informationsstrømmene både op og ned gennem forsyningskæden. Fælles planlægning bør foregå mellem leverandører og kunder i forhold til at optimere omkostninger og risiko. Fælles elementer kan indbefatte efterspørgsel, produktlanceringer, ændringer af produkt design og konsolidering af fragt.
Indkøb
Indkøbsbeslutninger er vigtige i forsyningskæden, og er afhængige af vedligeholdelse af standarder og procedurer. Ændringer i produkter ved leverandørens leverandør eller endnu længere nede af forsyningskæden kan give problemer ved slutbrugeren. Det er derfor vigtigt, at ændringer i produkt kommunikeres og endda godkendes af de øvrige parter i forsyningskæden.
Prisfastsættelse
Prisfastsættelse er den måske vigtigste strategiske beslutning. Hvorvidt prisen sættes højt, lavt eller i midten, sender et stærkt signal til alle dele af forsyningskæden, inklusivt konkurrenter, kunder, leverandører og potentielle konkurrenter. Prisen skal sættes således, at den samstemmer med den overordnede strategi om at være enten differentiation, billigst eller en niche aktør.